børneadvokaten.dk

Sæt effektivt ind så tidligt som muligt

Bor I som forældre ikke sammen, skal der findes ud af, hvem af jer der med nogle kedelige udtryk skal være bopælsforælder og hvem samværsforælder.

I bør sætte alle kræfter ind på at arrangere jer i mindelighed, det er bedst for barnet, det er bedst for jer, og det er bedst for den familie, som I trods alt stadig er.

Kan I ikke finde ud af det, kan I rette henvendelse til Statsforvaltningen, som så typisk indkalder jer til et vejledningsmøde. Bliver I her enige om bopæl og samvær, sætter Statsforvaltningen ordningen på tryk.

Lykkes det heller ikke at blive enige med Statsforvaltningens hjælp, er der kun byretten tilbage.

Fælles forældremyndighed - hvem bestemmer hvad?

Bor I som forældre ikke sammen, men har fælles forældremyndighed, skal I være enige om:

• Skolevalg og videreuddannelse
• Skolefritidsordning
• Værgemål
• Risikobetonet fritidsaktivitet
• Flytning udenlands, herunder også til Grønland eller Færøerne
• Pas
• Religiøse forhold
• Navnevalg
• Ægteskab
• Medicinsk behandling

Bopælsforælderen kan selv træffe beslutning om:

• Daginstitution
• Daglige omsorgsforhold
• Fritidsaktiviteter
• Flytning indenlands
• Skolepsykolog
• Børnesagkyndig rådgivning

Samværsforælderen beslutter selv vedrørende:

• Den daglige omsorg under samværet
• Fritidsaktiviteter under samværet

Her kan du læse mere om

• hvad det betyder at have forældremyndigheden og at have fælles forældremyndighed
• hvad du skal gøre, hvis du gerne vil have ophævet den fælles forældremyndighed eller have del i forældremyndigheden
• hvordan en forældremyndighedssag foregår
• hvilke argumenter der bliver lagt vægt på i en sag om forældremyndighed

Forældremyndighed

Det er forældreansvarsloven, der regulerer spørgsmålet om forældremyndighed.

Alle børn og unge under 18 år er under forældremyndighed. Enten har forældrene fælles forældremyndighed, eller også har den ene af forældrene forældremyndigheden alene.

Hvis man har forældremyndigheden over et barn, har man pligt til at drage omsorg for barnet, og man skal træffe beslutning om barnets personlige forhold.

Har man fælles forældremyndighed kræver det, at man kan nå til enighed om væsentlige beslutninger vedrørende barnet.

På borger.dk kan du bl.a. se en oversigt over, hvilke beslutninger vedrørende barnet, der kræver enighed.

Fælles forældremyndighed

Ifølge forældreansvarsloven er det et grundlæggende princip, at barnets forældre skal tage fælles ansvar for barnet, uanset om de lever sammen eller ej.

Hvis I havde fælles forældremyndighed forud for jeres samlivsophævelse/skilsmisse, fortsætter den fælles forældremyndighed automatisk efterfølgende.

Hvis du ønsker den fælles forældremyndighed ophævet

Såfremt du ønsker at få den fælles forældremyndighed ophævet, således at du fremover får forældremyndigheden alene, skal du starte en sag ved Familieretshuset. Dette gøres via Familieretshuset hjemmeside, hvor du skal udfylde ansøgning om forældremyndighed og underskrive med Mit-ID. Du kan også få din partsrepræsentant til at indlede sagen på dine vegne. Da det at indlede en sag herunder måden hvorpå sagen bliver indledt, kan få afgørende betydning, er det vigtigt at drøfte det med din partsrepræsentant, inden du griber til handling.

Hvis du ønsker at få del i forældremyndigheden

Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, men ønsker at få det, skal du skal du starte en sag ved Familieretshuset. Dette gøres også via Familieretshusets hjemmeside, hvor du skal udfylde ansøgning om forældremyndighed og underskrive med Mit-ID. Du kan også få din partsrepræsentant til at indlede sagen på dine vegne.  Da det at indlede en sag herunder måden hvorpå sagen bliver indledt, kan få afgørende betydning, er det vigtigt at drøfte det med din partsrepræsentant, inden du griber til handling.


Sagsgangen

Alle sager om forældremyndighed starter med, en henvendelse til Familieretshuset.

Familieretshuset kan dog alene træffe en midlertidig afgørelse om ophævelse af forældremyndigheden. For at Familieretshuset kan træffe en midlertidig afgørelse, skal man anmode om det. 

Den endelige afgørelse vedrørende forældremyndigheden træffes af domstolene.

Når Familieretshuset har modtaget en ansøgning, skal de foretage en belysning af sagen, dens eventuelle risikofaktorer og særligt barnets perspektiv skal belyses af Familieretshuset. Familieretshuset vil også afsøge, om det er muligt at opnå enighed mellem forældrene.

I praksis betyder det, at Familieretshuset indkalder jer forældre til møder, de indhenter udtalelser og afholder børnesamtaler, forinden sagen sendes videre til retten.

 Du har ret til at lade dig repræsentere under sagens behandling i Familieretshuset. En partsrepræsentant vil kunne hjælpe dig med at

• holde overblikket både over sagen og paragrafferne
• stille de rigtige spørgsmål
• rådgive i forhold til konsekvenserne af aftaler
• sikre, at du får sagt alt det, du gerne vil
• støtte dig, hvis det bliver ubehageligt
• sikre at de relevante oplysninger/udtalelser bliver inddraget i sagens behandling
• give dig afklaring over forløbet af sagen
• rådgive dig i forhold til en eventuel midlertidig afgørelse.

Du kan læse mere om, hvordan en retssag om bopæl eller forældremyndighed foregår under emnet: Sådan foregår en retssag om forældremyndighed og bopæl

Hvilke argumenter bliver der lagt vægt på i en sag om forældremyndighed?

Som omtalt er udgangspunktet, at forældremyndigheden skal være fælles. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at der skal være fælles forældremyndighed i alle tilfælde.

Forældreansvarslovens § 11 rummer en mulighed for, at domstolene kan træffe afgørelse om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves. Det er ifølge loven en betingelse for, at den fælles forældremyndighed kan ophæves, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Derudover rummer forældreansvarslovens § 4a en mulighed for, at domstolene kan træffe afgørelse om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves.

Dommeren foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

En gennemgang af domme på området viser, at domstolene tillægger følgende momenter vægt, når de skal træffe afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal ophæves efter forældreansvarslovens § 11.

• Er der et højt konfliktniveau mellem forældrene?
• Er der ingen kommunikation?
• Er der manglende samarbejde vedrørende skolevalg og udstedelse af pas mv.?
• Er der uenighed om hjælpeforanstaltninger fra kommune/skole/psykiatri/PPR?
• Er der uenighed om religion?
• Er der uenighed om medicinering eller lægelige indgreb?
• Hvordan håndterer forældrene uenighed?
• Er der risiko for, at den ene af forældrene henter barnet fx i institution uden at have tilladelse hertil?
• Er der risiko for, at den ene af forældrene vil bortføre barnet til udlandet?
• Har der været vold eller andre overgreb i familien?
• Hvordan trives børnene?
• Har den ene af forældrene et misbrug?
• Er den ene af forældrene psykisk syg?

Det er sjældent nok til ophævelse af den fælles forældremyndighed, at forældrene er uenige om et enkelt af de forhold, som ellers kræver enighed, fx skolevalg.

Hvis du ønsker at drøfte din situation, er du velkommen til at ringe eller maile. Den første samtale koster ikke noget.

Barnet har ret til samvær - som udgangspunkt:

Ifølge forældreansvarsloven § 19 har barnet ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. 

Forældrene har et fælles ansvar for at sikre, at barnet har samvær med den anden forælder, og den forælder, som barnet ikke bor hos, kan anmode om samvær.

Barnets ret til samvær er et udgangspunkt. Men der gælder også undtagelser. I særlige tilfælde kan Familieretshuset, eller familieretten beslutte ikke at fastsætte samvær, de kan også ophæve et allerede fastsat samvær, hvis de vurderer, at det ikke er til barnets bedste. Afgørelser om samvær skal altid tage altid udgangspunkt i, hvad der til barnets bedste og sikrer barnets ret til trivsel og beskyttelse.  Det er således ikke forældrenes ønsker, der skal danne grundlag for en afgørelse.

Alle afgørelser om samvær skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets forhold, med barnets bedste som det afgørende hensyn. Dette gælder, uanset om sagen behandles i Familieretshuset eller ved familieretten. Samvær kan derfor afslås eller ophæves, hvis det vurderes, at samværet ikke er til barnets bedste. Ligeledes kan retten beslutte ikke at tvangsfuldbyrde en afgørelse om samvær, hvis ikke den aftale eller afgørelse om samvær, der foreligger, er til barnets bedste. 

Barnets egne synspunkter skal altid inddrages i vurderingen af samvær i det omfang om barnets alder og modenhed gør det muligt. Inddragelsen kan blandt andet ske gennem samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller andre metoder, der sikrer, at barnets perspektiv bliver belyst.

Hvad skal man gøre, hvis et barn ikke udleveres til samvær? 

Hvis dit barn ikke udleveres til samvær, kan du som forælder få myndighedernes hjælp. 

Hvilken myndighed der skal hjælpe dig, afhænger af, om du har en afgørelse/skriftlige aftale om samvær, eller om du ikke har en afgørelse/skriftlige afgørelse om samvær. 

Hvis forældrene ikke i forvejen har en skriftlig aftale eller afgørelse om samvær: 

Hvis en forælder står i den situation, at et barn ikke bliver udleveret til samvær, men forældrene ikke har nogen skriftlig aftale om samvær, der kan tvangsfuldbyrdes, har vedkommende mulighed for at anmode Familieretshuset om at træffe en afgørelse.

Familieretshuset kan træffe forskellige typer afgørelse, hvis et barn ikke udleveres til samvær. Det afhænger af den konkrete situation, hvilken type afgørelse der vil være relevant. 

Den forælder, der ikke får barnet udleveret til samvær, kan anmode om kontaktbevarende samvær. Familieretshuset skal hurtigst muligt og senest inden for fire uger efter modtagelsen af anmodningen om kontakt bevarende samvær træffe afgørelse samvær. Det kontaktbevarede samvær gælder, indtil der er truffet en anden afgørelse enten en midlertidig eller endelig afgørelse om samvær. 

Det er også muligt at anmode Familieretshuset om at træffe en midlertidig afgørelse om andet samvær end kontakt bevarende samvær. En midlertidig afgørelse gælder, mens sagen behandles, og indtil der foreligger en endelig afgørelse eller aftale om samvær.

Det er vigtigt at få juridisk rådgivning, inden man starter en sag om samvær, så sagen håndteres på den mest hensigtsmæssige måde. Uden den rette vejledning risikerer man, at sagen bliver igangsat på et forkert eller uovervejet grundlag. Sager om samvær kræver juridisk vurdering og klar dokumentation for, hvad der er til barnets bedste. Dette kan en advokat hjælpe med. Samtidig sikrer advokatbistand, at du får overblik over sagens forløb.

Hvis forældrene har en skriftlig aftale, der kan tvangsfuldbyrdes eller en afgørelse om samvær

Hvis den ene forælder ikke overholder aftalen eller afgørelsen, kan den anden forælder anmode om familierettens hjælp til at få barnet udleveret. Dette kaldes tvangsfuldbyrdelse. En sag om tvangsfuldbyrdelse forudsætter, at der er en afgørelse om samvær eller en aftale, hvoraf det det fremgår, af aftalen kan fuldbyrdes i familieretten. Dette kaldes en tvangsfuldbyrdelsesklausul.

Har du behov for at få hjælp til at få dit barn udleveret, kan du anlægge en sag via domstolenes digitale sagsportal www.mineretssag.dk. Sagen betegnes som en sag om tvangsfuldbyrdelse.

Når sagen er oprettet hos domstolene, vil forældrene blive indkaldt til et møde. Retten vil ofte indledningsvist forsøge at afdække om der kan findes en løsning gennem dialog.

Hvis det ikke lykkes at nå til enighed, træffer familieretten afgørelse om hvorvidt barnet skal udleveres til samvær. 

Det er en god ide at kontakte en advokat forud for sagen startes op, da det er vigtigt for sagens forløb af familieretten får de rigtige oplysninger. En advokat kan også hjælpe med at afgøre, om en aftale rummer en tvangsfuldbyrdelsesklausul.  i visse situationer kan man også få fri proces til sagen, og således få dækket omkostningerne til sagen.

Klage og domstolsprøvelse

Alle afgørelser om samvær truffet af Familieretshuset, kan indbringes for familieretten. Afgørelser der er afsagt af familieretten kan i visse tilfælde indbringes fra landsretten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke tidsfrister der gælder, da manglende overholdelse kan medføre, at sagen ikke kan behandles yderligere.

Da reglerne om klage og domstoleprøvelse kan være komplekse, er det altid en god ide at drøfte sagen med en advokat, som kan rådgive om muligheder, frister og den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. 

Reglerne om tvangsfjernelse af børn finder du først og fremmest i Lov om social service (Serviceloven) kapitel 11. § 58 er nøglebestemmelsen.

§ 58 siger, at en kommunes børn og unge-udvalg kan bestemme, at et barn eller en ung person kan anbringes uden for hjemmet, selv om hverken han/hun eller forældrene er enige heri, hvis der er en åbenbar risiko for alvorlig skade på pågældendes sundhed eller udvikling.

Som mulige skadesårsager nævner § 58

1. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2. overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
4. andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Et børnetestamente er ikke et egentligt testamente, men en skriftlig erklæring, hvori man peger på, hvem man mener bedst kan tage sig af ens barn, hvis man dør, før barnet er fyldt 18 år.

Der er ikke egentlige formkrav til et børnetestamente. Ganske ofte skrives det ind i et traditionelt testamente, således at man samtidig tager stilling til, hvad der skal ske med arven efter en. Det giver typisk god mening at kombinere de to ting.

Har du som barnets mor alene forældremyndigheden over dit barn, bør du oprette et børnetestamente. Barnets far vil som udgangspunkt vil få forældremyndigheden, hvis du dør, men det kan jo ikke udelukkes, at han dør før dig, eller at I dør samtidig.

Har du og din samlever fælles forældremyndighed, er et børnetestamente også at tilråde. I kan jo fx begge omkomme i samme færdselsuheld.

Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om forældremyndighed mv efter din død, vil som udgangspunkt følge tilkendegivelsen i børnetestamentet medmindre forholdene omkring den person, du har peget på, ikke er betryggende.

Børnetestamenter bør udfærdiges af en professionel en advokat.

Bor I som forældre ikke sammen ...

Her kan du læse om

• hvad det betyder at være bopælsforælder
• hvad du skal gøre, hvis du står over for en samlivsophævelse, og du skal flytte og samtidig ønsker, at dit barn/dine børn skal have bopæl hos dig, samt hvad du skal gøre, hvis dit barn/dine børn i dag har bopæl hos den anden forælder, men du ønsker, at de nu skal have bopæl hos dig
• hvordan en bopælssag foregår
• hvilke argumenter, der bliver lagt vægt på i en sag om, hvor barnet/børnene skal have bopæl

Hvad betyder det at være bopælsforælder

Efter en samlivsophævelse skal det besluttes, hvor barnet/børnene skal have bopæl fremadrettet. Et barn kan kun have bopæl et sted. Barnet skal opholde sig mindst 7 dage ud af en 14 dages periode, der hvor det har bopæl. Det betyder, at den ene forælder bliver bopælsforælder, mens den anden bliver samværsforælder. Samværsforælderen kan højest have barnet 7 dage ud af en periode på 14 dage. Man kan altså ikke have barnets bopæl og samtidig have barnet fx 5 dage ud af en periode på 14 dage.  

At man er bopælsforælder betyder ikke, at man kan bestemme alt vedrørende barnet/børnene. Der er visse beslutninger, som kræver enighed mellem forældrene, under forudsætning af at forældrene har fælles forældremyndighed. Der er også visse beslutninger, som samværsforælderen kan træffe på egen hånd.

På Statsforvaltningens hjemmeside finder du en oversigt over, hvilke beslutninger bopælsforælderen kan træffe på egen hånd, hvilke der kræver enighed, og hvilke beslutninger samværsforælderen kan træffe alene.

En af de forhold som bopælsforælderen kan bestemme er, hvor i landet barnet og bopælsforælderen skal bo. Det betyder, at bopælsforælderen har ret til at flytte til en anden landsdel med barnet. Men det er et krav, at flytningen varsles mindst 6 uger forud.

Et andet væsentligt forhold, som bopælsforælderen kan bestemme, er, hvor barnet/børnene skal gå i daginstitution.  

Hvis man er bopælsforælder, har man krav på at modtage børnefamilieydelse fra det offentlige (under forudsætning af man opfylder betingelserne herfor). Man skal være opmærksom på, at hvis man er eneforsørger, kan man få ekstra børnefamilieydelse. Dette skal man dog søge om på borger.dk.

Selvom man er bopælsforælder, har man ikke automatisk krav på børnepenge fra den anden forælder. Man har alene krav på børnepenge, såfremt den anden forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Du kan læse mere om børnepenge under emnet børn og forsørgelse.

Jeg ønsker at være bopælsforælder

Såfremt du står over for en samlivsophævelse, og det er dig, der flytter, og du samtidig ønsker at dit barn/dine børn for fremtiden skal have bopæl hos dig, og du og den anden forælder ikke er enige herom, skal du starte en sag ved Statsforvaltningen.  Dette gøres via Statsforvaltningens hjemmeside, hvor du skal udfylde blanketten "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær" og underskrive med NemID.

Såfremt dit barn/dine børn i dag har bopæl hos den anden forælder, og du ønsker, at de skal flytte bopæl til dig, men den anden forælder ikke er enig heri, skal du starte en sag ved Statsforvaltningen.  Dette gøres også via Statsforvaltningens hjemmeside, hvor du skal udfylde blanketten "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær" og underskrive med NemID.

Sagsgangen

Alle sager om ændring af bopæl starter med, at enten du eller den anden forælder retter henvendelse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil, når de har modtaget henvendelsen, normalt som udgangspunkt indkalde dig og den anden forælder til et møde.

Til mødet i Statsforvaltningen vil Statsforvaltningens sagsbehandler, der enten er børnesagkyndig eller jurist, forsøge at opnå enighed mellem dig og den anden forælder.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvem af jer der skal være bopælsforælder, så kan du eller den anden forælder anmode statsforvaltningen om, at sagen overgives til retten.

Statsforvaltningen kan dog træffe en midlertidig beslutning om, hvem der skal være bopælsforælder. Det vil sige, at statsforvaltningen kan beslutte, hos hvem af jer barnet/børnene skal have bopæl, mens sagen verserer. Dette er særligt relevant, hvis den, der er bopælsforælder, ønsker at flytte med barnet, og den anden derfor ønsker, at barnet skal have bopæl hos sig. I et sådant tilfælde kan Statsforvaltningen vurdere, at det er bedst, at barnet bliver i sit vante miljø, indtil domstolene har afgjort spørgsmålet endeligt. Hvis man ønsker, at statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse, skal man anmode herom.

Du har ret til at lade dig repræsentere af en advokat under mødet i Statsforvaltningen. Advokaten vil kunne hjælpe dig med at

• holde overblikket både over sagen og paragrafferne
• stille de rigtige spørgsmål
• rådgive i forhold til konsekvenserne af aftaler
• sikre, at du får sagt alt det, du gerne vil
• støtte dig, hvis det bliver ubehageligt
• rådgive dig i forhold til en eventuel midlertidig afgørelse af bopælsspørgsmålet.

Du kan læse mere om, hvordan en retssag om bopæl eller forældremyndighed foregår under emnet: Sådan foregår en retssag om forældremyndighed og bopæl

Hvilke argumenter bliver der lagt vægt på i en sag om, hvor barnet/børnene skal have bopæl

Når en sag om bopæl er indbragt for domstolene, vil dommeren foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

En gennemgang af de domme, der findes på området, viser, at domstolene blandt andet tillægger følgende momenter vægt, når de skal træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene barnet skal have bopæl:

• Hvordan trives barnet/børnene?
• Er begge forældre i stand til at udfylde forældrerollen?
• Hvem af forældrene er barnet mest knyttet til?
• Hvem af forældrene har været den primære omsorgsperson?
• Skal barnet flytte fra sit kendte miljø, herunder skolen, venner og andre, som barnet er knyttet til?
• Vil en ændring af bopælen betyde, at barnet kan få mere kontakt til en søskende, som barnet savner?
• Hvem af forældrene er bedst egnet til at sikre, at barnets/børnenes behov for samvær med den anden forælder tilgodeses?
• Har den ene af forældrene udøvet samværschikane?
• Har begge forældre behov for hjælp til at udfylde forældrerollen, og er den ene forælder mere indstillet på at modtage den nødvendige hjælp?
• Er begge forældre i stand til at have kontakt til offentlige myndigheder, herunder læge?

Hvis du ønsker at drøfte din konkrete situation, herunder hvordan dine chancer er i forbindelse med en bopælssag, er du velkommen til at ringe eller maile. Den indledende orientering er gratis.